Solcelleanlæg: Tre forskellige typer af anlæg
Du kan vælge mellem flere typer solcelleanlæg, når du skal have installeret solceller. Forskellen på de forskellige solcelleanlæg er blandt andet, hvorvidt de er tilsluttet elnettet, og om du kan lagre strømmen i et separat batteri.
Modtag op til tre tilbud på solcelleanlæg
Der er flere ting, du skal tage stilling til, når du skal have installeret solceller på din bolig. Udover at vælge den rette solcelletype, skal du også beslutte dig for, hvilket solcelleanlæg, der passer bedst til dig.
I Danmark skelner vi primært mellem tre typer af solcelleanlæg: Nettilsluttet solcelleanlæg, off grid solcelleanlæg og hybrid solcelleanlæg.
Her finder du en oversigt over solcelleanlæggene, så du kan vælge den rette type solcelleanlæg for dig og din bolig.
Nettilsluttet solcelleanlæg
Find ud af, hvilke solceller, der passer til dig
Solcellerne i denne type solcelleanlæg er koblet sammen med elnettet, der leverer strøm til de fleste husstande i Danmark.
Dit solcelleanlæg producerer strøm, når solen skinner. Hvis du ikke bruger den elektricitet, der produceres, bliver det sendt videre til elnettet, når dine solceller er nettilsluttet.
Det er en autoriseret elinstallatør, der skal tilslutte dit solcelleanlæg til elnettet, da det blandt andet skal tilmeldes hos dit lokale netselskab. Herefter bliver det registreret i Energistyrelsen stamdataregister.
Du skal betale et gebyr for at tilslutte solcelleanlægget til elnettet. Hvis din elmåler skal udskiftes i forbindelse med tilslutningen for at kunne måle strømproduktionen, koster det også et ekstra gebyr.
Hvis dine solceller ikke producerer strøm, eksempelvis på grund af vejret, vil elnettet levere strøm til din bolig. Du betaler for strømmen afhængigt af din elaftale hos dit valgte elselskab og dit lokale netselskab.
Salg af strøm fra nettilsluttet solcelleanlæg
Når du tilmelder dit solcelleanlæg til det fælles elnet, kan du tjene penge på overproduktionen af strøm, i stedet for at strømmen bare går tabt i tilfælde af, at du ikke selv bruger den.
Hvis du vil sælge strømmen fra solcellerne, skal du typisk vælge en produktionsleverandør, der kan sælge den overskydende strøm til elmarkedet for dig.
Det er forskelligt, hvordan du bliver afregnet for den strøm, som du sælger til elnettet. Det afhænger blandt andet af, hvilken type nettoafregning, du er godkendt til af Energistyrelsen.
Du skal betale skat af salget af strøm, hvis du sælger for mere end 7.000 kr. om året. Det vil sige, at de første 7.000 kr. er skattefri. Herefter skal du betale 60 % i skat af det beløb, som du tjener på salget af strøm.
Prisen pr. kWh, du sælger, vil som regel være en hel del lavere end den pris, som du betaler for en kWh, hvis dine solceller ikke producerer strøm.
Afregningsgruppe for solceller
Der findes flere afregningsgrupper, og den primær forskel på dem er, hvornår og hvordan strømmen fra dine solceller bliver solgt videre til elmarkedet.
Med øjebliksafregning bliver strømmen sendt videre til elnettet med det samme, hvis du ikke selv bruger den i din husstand.
Bliver du tilsluttet timebaseret nettoafregning, har du en time til at bruge strømmen, inden det bliver solgt videre.
Off grid-solcelleanlæg
Hvis dit solcelleanlæg ikke skal tilsluttes elnettet, kan du vælge et off grid-solcelleanlæg. Denne type anlæg kaldes også for stand alone solcelleanlæg og ø-drift solcelleanlæg.
Bliv klogere på de forskellige solcelletyper
Da et off grid-solcelleanlæg ikke er nettilsluttet, kan du ikke sælge produktionen af overskudsstrøm til elmarkedet. Det vil sige, at strømmen går tabt, hvis du ikke selv bruger det eller lagrer det i et batteri.
Off grid-solceller bliver ofte brugt til mindre solcelleanlæg til campingvogne, autocampere og både. På den måde kan du producere din egen strøm, når du er på farten – hvad enten det er til søs eller på land.
Derudover kan et off grid-solcelleanlæg være den rette løsning, hvis du eksempelvis har en kolonihave uden elektricitet.
Dermed behøver du ikke undvære alle de elektriske apparater, som du bruger derhjemme, og som er blevet en del af de fleste danskeres hverdag.
Batteri til off grid-solcelleanlæg
Hvis du vil have installeret et off grid-anlæg, kan det være en god ide at investere i en batteribank til dit solcelleanlæg.
Med et batteri kan du nemlig lagre den strøm, som solcellerne producerer, og gemme den til senere brug. Det er en fordel, hvis du gerne vil bruge strøm, når solen er gået ned, eller på dage, hvor solen slet ikke skinner.
Hvilket batteri, der passer til dit solcelleanlæg, afhænger af en række individuelle faktorer. Det kommer eksempelvis an på dit strømforbrug, hvor stort dit solcelleanlæg er og mængden af el, det producerer.
Prisen på batterier til solceller varierer også alt efter kapacitet, type og holdbarhed.
Hybrid solcelleanlæg
Sådan bliver du selvforsynende med el på farten
Hvis du både vil have, at dit solcelleanlæg skal være tilsluttet til elnettet og samtidig have et batteri, kan det være, at et hybrid solcelleanlæg er noget for dig.
Med denne type solcelleanlæg kan du både gemme overskudsstrøm på et batteri til senere brug, og sælge elektricitet videre til elnettet.
Hybrid solcelleanlæggets batteri medfører, at du kan dække mere af din husstands elforbrug med den strøm, som solcellerne producerer. Når du lagrer strømmen til tidspunkter, hvor solen ikke skinner, slipper du nemlig for at købe strøm af elselskabet.
Solceller på båd: Sådan virker det
På den måde skal du ikke flytte dit forbrug af el til midt på dagen, hvor solcellernes produktion typisk er højest, for at spare penge på elregningen.
Når batteriet er fuldt opladt, kan du videresende overskudsstrømmen til elnettet. Dermed kan du tjene penge på det hybride solcelleanlægs produktion af elektricitet, som du ikke selv skal bruge i husstanden.
Hvilket solcelleanlæg skal jeg vælge?
Inden du får installeret et solcelleanlæg på taget af huset eller på jorden i haven, er det en god ide at indhente tilbud fra flere forskellige leverandører af solceller.
Når du modtager flere tilbud, har du nemlig mulighed for at komme i dialog med flere eksperter. De kan vejlede dig i forhold til, hvilket solcelleanlæg, der kan være det rette for dig og din bolig.
Læs om solceller på sommerhus og kolonihave
Derudover kan du sammenligne tilbuddene og vurdere deres priser, når du får tilbud fra flere aktører. Dermed kan du vælge det tilbud, der bedst matcher dine behov.
Udfyld skemaet på Solceller.nu, så videreformidler vi din forespørgsel til op til tre solcelleleverandører, der giver dig et godt tilbud på solceller.
Det er nemt og uforpligtende at bruge tilbudsstjenesten. Det vil sige, at du bare kan takke nej til tilbuddene, hvis ingen af dem lever op til dine forventninger.