Modstrøm er en dansk virksomhed, der er specialiseret i energieffektive løsninger. De tilbyder solcelleanlæg til både private husstande og virksomheder.
Virksomheden blev grundlagt i 2006 efter liberaliseringen af elmarkedet i Danmark i 2003. Før Modstrøm Danmark A/S så dagens lys, udviklede grundlæggerne IT-løsninger til energiselskaber hos OMX, og senere etablerede de selskabet AKTANT.
Siden 2008 har Modstrøm solgt el. I dag har de udvidet deres sortiment og tilbyder flere forskellige energiløsninger til både privatkunder og virksomheder, som solcelleanlæg, varmepumper, elaftaler og ladestander til elbiler.
Modstrøm har mere end 85.000 kunder fordelt i hele landet.
Virksomhedens VE-godkendte medarbejdere kan vejlede dig i forhold til energiløsninger og optimering af energiforbrug.
Modstrøm solceller
Modstrøm tilbyder en række løsninger inden for solcelleanlæg. De kan rådgive dig i forhold til hvilket anlæg, der kan være det rette for dig. Derudover kan de håndtere installeringen af solcelleanlægget.
De leverer, monterer og tilslutter solceller for private såvel som for erhverv.
Mostrøm benytter robuste og driftssikre solceller og tilbyder 25 års ydelsesgaranti på deres solcelleanlæg.
Modstrøm priser på solceller
Prisen på et solcelleanlæg hos Modstrøm varierer på baggrund af en række individuelle forhold. Størrelsen på anlægget påvirker eksempelvis prisen.
Dit forbrug af strøm har betydning for, hvor stort dit solcelleanlæg skal være. Jo større et anlæg du har brug for, jo mere koster solcelleanlægget som regel.
Modstrøms specialister kan udregne den specifikke pris på dit solcelleanlæg med udgangspunkt i anlæggets størrelse og beliggenhed.
Ifølge Modstrøm har deres solcelleanlæg typisk en tilbagebetalingstid på 5 - 8 år.
Modstrøm solceller til erhverv
Modstrøm tilbyder tre typer af solcelleløsninger til erhverv:
- Taganlæg: En energivejleder vurderer virksomhedens energiforbrug og behov for batteri til lagring af strøm. Derudover forholder de sig til tagets konstruktion, mulighed for solcelleanlæggets opsætning samt tilbagebetalingstid på anlægget.
- Markanlæg: Som landmand kan du få solcelleanlæg på marker i nærheden af en bygning. En energivejleder foretager en helhedsvurdering for at udregne dimensioneringen af solcelleanlægget i forhold til energiforbrug og produktion samt tilbagebetalingstiden.
- Carporte med solcelletag: Modstrøm leverer carporte med solceller til virksomheder uden mulighed for at installere solcelleanlæg på tag eller jorden. Det kan være ideelt til parkeringsarealer i byen. Carportene kan kombineres med ladestandere og batteri.
Modstrøm Trustpilot
Hvis du overvejer at vælge et solcelleanlæg hos Modstrøm, kan det være en god idé at undersøge, hvad andre har skrevet om Modstrøm på Trustpilot.
Når du læser om Modstrøm på Trustpilot, skal du huske, at anmeldelserne også kan vedrøre andre produkter fra Modstrøm såsom elaftaler, ladestandere og varmepumper.
Det er vigtigt at bevare en kritisk tilgang, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.