1KOMMA5° tilbyder solcelleløsninger til private husstande samt erhverv og industri i hele Danmark.
1KOMMA5° er tidligere kendt som Viasol A/S i Danmark, men er nu en del af en større, international indsats mod en bæredygtig fremtid.
Siden 2011 har virksomheden installeret over 7.000 solcelleanlæg. Efter fusionen med den tyske CleanTech-virksomhed 1KOMMA5°, er deres kapacitet og tilbud udvidet yderligere.
Udover solcelleanlæg tilbyder de desuden varmepumper, inverterer, batterier, ladestandere til elbiler og energistyringssystemet HeartBeat.
1KOMMA5° samarbejder med Santander Consumer Bank.
1KOMMA5° solceller
1KOMMA5° tilbyder en række forskellige solcellepaneler, som de garanterer er med den nyeste teknologi, høj ydeevne og lang holdbarhed.
Du kan blandt andet vælge 1KOMMA5°’s egen solceller, der hedder FULL BLACK. De er lavet med tysk silicium og Half Cut-solcelleteknologi, hvor cellerne er mindre for at reducere internt tab og optimere ydeevnen.
Derudover leverer virksomheden også solcelleanlæg med solceller fra SunPower Maxeon. Du kan vælge mellem flere modeller, herunder solceller med Shingled Cell-teknologi, hvor hele solpanelet udnyttes for en højere ydeevne og længere levetid.
Hvis du vælger et solcelleanlæg fra 1KOMMA5°, kan de hjælpe med alt fra levering til montering og service. Derudover tilbyder de mellem 25-40 års ydelsesgaranti på deres solcelleanlæg alt efter, hvilke solceller, du vælger.
1KOMMA5° priser på solceller
Prisen på solceller fra 1KOMMA5° svinger og afhænger blandt andet af størrelsen på solcelleanlægget. Hvor stort et solcelleanlæg du skal bruge, kommer an på dit energiforbrug.
På deres hjemmeside kan du få hjælp til at udregne en estimeret størrelse og pris på anlægget med en prisberegner.
Du skal indtaste oplysninger omkring husstandens årlige strømforbrug, om du har eller overvejer at investere i en varmepumpe eller elbil, og hvor du gerne vil have monteret dine solceller. 1KOMMA5° bruger informationen til at udregne prisen på det rette solcelleanlæg.
1KOMMA5° Trustpilot
Hvis du overvejer at vælge et solcelleanlæg hos 1KOMMA5°, kan det være en god idé at undersøge, hvad andre har skrevet om 1KOMMA5° på Trustpilot.
Når du læser om 1KOMMA5° på Trustpilot, skal du huske, at anmeldelserne også kan vedrøre andre produkter fra 1KOMMA5° såsom varmepumper, batterier og ladestandere til elbiler.
Det er vigtigt at bevare en kritisk tilgang, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.